TIPS OG RÅD

Betaler jeg for meget i husleje?

Har du mistanke om, at din husleje er for høj? Og er du i tvivl om, hvordan du griber det an, hvis du ønsker nedsættelse af din husleje? Selvom andre boligenheder i din bygning eller i nabolaget har samme høje husleje, er det ikke givet, at huslejen er i overensstemmelse med boligreguleringslovens regler.

Rigtig mange danske lejere betaler for høj husleje ifølge Lejernes Landsorganisation, LLO – uden at gøre noget ved det. Her på siden kan du blive klogere på, hvordan du finder ud af, om du betaler for meget i husleje, og hvad du kan gøre, hvis du vil klage over for høj husleje.

Find ud af, om du betaler for meget i husleje

Find ud af, om du betaler for meget i husleje

Er min husleje for høj? Det er ikke nødvendigvis let at finde ud af, om din månedlige husleje ligger over, hvad den ifølge boligreguleringsloven må. Huslejen afhænger nemlig af flere forhold:

  • Hvad er lejemålets art (lejlighed, hus eller værelse)?
  • Hvilket år er udlejningsejendommen taget i brug (før eller efter 1991)?
  • Hvad er størrelsen og standen på boligen?
  • Hvor er udlejningsejendommen beliggende?
  • Hvor mange boligenheder er der i ejendommen?
  • Er der tale om genudlejning eller ændring af huslejen i igangværende lejemål?
  • Herunder får du vejledning til, hvordan du konkret kommer videre, når du mistænker, at du lægger alt for mange penge over til din udlejer hver måned. Hvis det hele bliver for kompliceret, er det bedste, du kan gøre, at tage fat i din lokale LLO-afdeling.
Se mere

Betaler jeg for meget i husleje? 3 punkter

Det kan være svært helt at regne ud, hvor man skal starte, når man gerne vil have svar på “betaler jeg for meget i husleje?” For at hjælpe dig har vi derfor udarbejdet tre punkter, du med fordel kan gennemgå for at komme et svar nærmere.

Ender du med at svare ja til “betaler jeg for meget i husleje?”, kan du gå videre til blogindlæggets sidste afsnit, hvor du kan læse mere om dine muligheder for at klage ved de rette parter og instanser.

Punkt 1: før eller efter 1991

Det første, du skal i gang med at tjekke for at finde ud af, om du betaler for meget i husleje, er, om din lejebolig er en del af en privatudlejet udlejningsejendom, og om den er taget i brug før eller efter 1991. Hvis den ejendom, du bor og lejer dig ind i, er taget i brug efter 1991, er der nemlig reelt ikke noget øvre loft for, hvor meget din udlejer må opkræve dig i husleje hver måned.

Det er derfor ofte meget svært at få ændret huslejen for nyere lejemål.

Er den ejendom, du bor i, til gengæld taget i brug i 1991 eller tidligere, er der en øvre grænse for huslejens størrelse, som er afgjort ud fra en række relativt komplekse parametre. Derfor er det ikke helt ligetil at afgøre, hvor meget man må tage i husleje for et værelse. Er ejendommen, du bor i, fra før 1991, er der en risiko for, at du betaler for meget i husleje – det er derfor værd at undersøge.

Ender du med at svare ja til “betaler jeg for meget i husleje?”, kan du gå videre til blogindlæggets sidste afsnit, hvor du kan læse mere om dine muligheder for at klage ved de rette parter og instanser.

Punkt 2: størrelse og stand på boliger før 1991

Når man skal vurdere, om din husleje er for høj, gør man det i kvadratmeterpris. Kvadratmeterprisen i forhold til husleje kan sagtens have store udsving, som påvirkes af, hvor stor din lejlighed er, og i hvilken stand boligen er, hvilken type bolig du bor i, og hvor den ligger.

Det trækker kvadratmeterhuslejen op, hvis lejligheden er moderniseret med fx nye termoruder samt nyt køkken og bad. Det må udlejer nemlig gerne tage mere for. Derfor kan lige store lejligheder i samme ejendom godt have forskellige huslejer på ganske lovlig vis, hvis den ene lejlighed har fået nyt køkken, og den anden ikke har. Udlejer må til gengæld ikke sætte huslejen op, når der er renoveret facade eller udskiftet tag.

Dette trin er mere flydende og kan være svært om ikke umuligt at vurdere selv, men her er det vigtigt at tilføje, at der er sket en opstramning af boligreguleringsloven pr. 1. juli 2020, som kan hjælpe dig på vej. Opstramningen – også kaldet § 5.2 i boligreguleringsloven – begrænser private udlejeres muligheder for at lade huslejen eksplodere i forbindelse med ‘gennemgribende renovering’ for lejemål, der er taget i brug efter 1. juli 2020.

I praksis betyder det fx, at en topmoderniseret lejlighed i København helst ikke skulle have en husleje, der overstiger 1.500 kr. pr. kvm. Og er lejligheden ikke ’gennemgribende moderniseret’, vil huslejenævnet endda kun godkende en væsentlig lavere husleje til din fordel på omkring 1.200 kr. pr. kvm.

Punkt 3: Udregn din årlige kvadratmeterhusleje

Du udregner din kvadratmeterpris på følgende måde:

Månedlig husleje x 12 (måneder) / antal kvadratmeter i lejemålet.

Betaler du 8.000 kroner pr. måned, giver du 96.000 kroner om året i husleje. Hvis din bolig er på 80 kvm, er din husleje pr. kvadratmeter 1.200 kroner.

Betaler jeg for meget i husleje? Klag over for høj husleje

Betaler jeg for meget i husleje? Er det din vurdering, at din husleje er for høj, efter du har gennemgået ovenstående trin, er næste skridt at skrive til din udlejer selv og forsøge at få nedsat din husleje.

Hvis det ikke lykkes at få nedsat din husleje alene ved at skrive til din udlejer, har du mulighed for at tage sagen til huslejenævnet, hvor du kan klage over din høje husleje. Det gør du ved at finde dit lokale huslejenævn og skrive til dem direkte eller ved at logge ind på borger.dk, hvorigennem du også har mulighed for at klage.

Obs! Husk, at du kan få huslejenedsættelse med tilbagevirkende kraft, hvis du sørger for, at sagen kommer i huslejenævnet inden et år, efter du er flyttet ind. Det betyder også, at selvom du har skrevet under på din lejekontrakt, kan du sagtens gå til huslejenævnet flere måneder efter og få nedsat huslejen én gang for alle. Går der mere end 12 måneder, efter du er flyttet ind, før du klager, gælder huslejenævnets afgørelse kun fremadrettet.

Vi håber, at du kom nærmere et svar på spørgsmålet: ”Betaler jeg for meget i husleje?” Du kan læse mere om de gældende regler og husleje på borger.dk og hos LLO. Står du selv for at fremleje din lejlighed, er der ligeledes faktorer ift. huslejen, som du skal være opmærksom på. Læs med her.

Vi vil afslutningsvist gøre opmærksom på, at beløbet, du samlet betaler for at bo, hvor du bor, kan sænkes en smule, hvis du er berettiget til boligstøtte. Det emne kan du læse mere om her, ligesom du med fordel kan gå på yderligere opdagelse i resten af vores blogunivers – måske er der andre bolig- og flytterelaterede emner, du kan have gavn af.

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd