Brug koden "rabat10" for 10% på hele din ordre på vores webshop!

TIPS OG RÅD

Det er værd at vide, når du skal flytte sammen med en kæreste

Det kan være et stort skridt at tage at skulle flytte sammen med en kæreste, både i forholdet, men også for en selv, hvis det er første gang, man skal prøve dette.

 

For måske har du boet sammen med roommates eller venner før, men det er alligevel noget andet, når det er kæresten, man flytter ind med. I dette blogindlæg vil vi derfor gøre dig klogere på, hvad du bør overveje, hvis du står over for en flytning sammen med en kæreste.

Hvad er den rigtige boligsituation?

Når man skal flytte sammen med kæresten, er det første, der højst sandsynligt skal tænkes over, hvor I skal bo henne.

Måske skal I ud at finde et nyt fælles hjem, eller måske skal I flytte sammen et sted, hvor den ene eller den anden allerede bor. Lige meget hvad, så er der en række ting, der kan være værd at overveje, når man tager springet og skal flytte sammen med sin kæreste.

  • Skal I ud at finde jeres første fælles hjem sammen, er der heldigvis mange muligheder, når det kommer til boformer. Og I kan derfor med fordel finde et fælles udgangspunkt for, hvad I gerne vil. Vil I for eksempel gerne bo i lejlighed i byen, eller er drømmen et parcelhus i forstaden? Måske I gerne vil ud i en ejendom, hvor der er noget natur?
  • Det er blot nogle af de valg, I kan debattere, når I skal flytte sammen. Derudover kommer der også et spørgsmål om, hvorvidt I skal købe eller leje, hvad jeres økonomiske grænse er til det ene eller det andet og en række andre praktiske ting, som I med fordel kan tale om.
  • Skal du flytte sammen med en kæreste i enten dit eller din kærestes nuværende hjem, er der nogle andre ting, man med fordel kan være opmærksom på. For eksempel kan I undersøge, om kæresten blot må flytte ind, eller om der er nogle særregler, I skal være opmærksomme på. Som udgangspunkt er det ikke noget problem – der kan dog ved private udlejere være opsat andre regler, og det er en god idé at undersøge dette, inden I flytter sammen.
Se mere

Gør det til et fælles hjem

Uanset om du skal flytte sammen med din kæreste i et nyt hjem eller i et af jeres nuværende hjem, er der en ting, der er ret central. Nemlig at I får gjort hjemmet til en fælles base for jer begge. Det betyder ofte, at der skal indgås nogle kompromiser, når det kommer til indretning og måden at bo på i jeres hjem.

  • En god idé kan derfor være at opstille en række fælles regler for, hvordan I gerne vil bo. For eksempel kan det være en god idé at snakke om, hvordan jeres behov hver især er for rengøring, madlavning, indkøb og andre praktiske ting. Måske har I ikke det samme udgangspunkt, og så er det vigtigt at mødes et sted, hvor I begge kan føle jer tilpas.
  • Det samme gælder faktisk indretningen. Det er ikke sikkert, at din kæreste er glad for din spillekonsol eller din samling af stearinlys i pastelfarver. Derfor er det en god idé at tale om indretningen og jeres indretningsstil. Måske kan I igennem kompromis finde en fælles stil til jeres nye hjem.

Tal økonomi og læg et fælles budget

Når du bor med en roommate, vil du ofte kunne opleve, at der er plads til at lægge hvert sit madbudget, have hver sin hylde i køleskabet og generelt bare opdele mange af de praktiske ting i hverdagen.

  • Skal du flytte sammen med kæresten, betyder det ofte også nogle fælles udgifter. Det kan både være en god ting og en ting, som kræver lidt planlægning og et fælles ståsted.
  • For eksempel kan I kigge på, om I har dobbelt op på abonnement til streamingtjenester og nu kan nøjes med ét og dermed spare penge. Men det betyder ofte også, at I skal blive enige om, hvad I vil bruge af penge på eksempelvis mad hver måned.
  • Derfor kan det være en god idé at lægge et fælles budget, så I ved præcis, hvor mange penge I hver måned vil lægge til side til faste udgifter, og hvor mange penge I hver især har at bruge ud over de fælles udgifter.

Skal du flytte sammen med en kæreste? gomule® kan hjælpe med at skabe overblik

Uanset om du skal flytte sammen med en kæreste, eller om du bare selv skal flytte, følger der ofte en masse administrative opgaver med. Hos gomule® kan vi hjælpe dig med at bevare overblikket over disse opgaver før, under og efter flytningen.

Klik ind og opret din egen flytteliste, så du ikke glemmer noget i løbet af din flytterejse.

Få mere viden hos gomule®

Vil du gerne vide mere om flytterelaterede emner? Så skal du læse med hos gomule®. Her har vi samlet en række flyttetips, så du kan blive meget klogere på alt fra flyttekasser til livet med roommates. God læselyst!

Tips og råd

Midlertidig adresse?

Tips og råd

Flytning til udlandet: Gode råd, når du flytter fra Danmark

Tips og råd

Alt, du skal vide ved flytning af virksomhed

Tips og råd

Meld din flytning her – alt, du skal vide!

Tips og råd

Hvordan melder man flytning til folkeregisteret?

Tips og råd

Sådan søger du boligstøtte