TIPS OG RÅD

Det skal du vide, når du skal flytte møbler

Er du ved at flytte? Eller er du ved at planlægge en flytning? Så er flytning af dine møbler helt sikkert en af de mange ting, som står på din to-do-liste. Det kan være en af de største udfordringer, når du skal flytte.

 

Møblerne kan nemlig både være besværlige at få ud og ind af huset, og det kan også være svært at finde de rigtige transportmidler til at flytte dine møbler.

 

Men frygt ej. I dette blogindlæg vil vi nemlig hjælpe dig med at få et overblik over, hvad du skal tænke på, når du skal have flyttet dine møbler.

Hvordan kan jeg flytte møbler?

Om du flytter fra en lille lejlighed til en anden, eller om du flytter fra det helt store hus til et nyt, kommer du nok ikke udenom, at du har nogle store møbler, du skal have fragtet. Det kan være sengen, sofaen, borde og stole, eller det kan være store tøjskabe, som du skal have med i dit nye hjem.

 

Derfor er det vigtigt, at du ved, hvor stor en bil eller trailer du har brug for, når du skal have pakket dine ting. En flyttetrailer kan for eksempel være rigeligt, hvis du ikke har alt for mange ting, eller hvis du har mulighed for at køre flere gange, hvis du for eksempel ikke skal flytte langt væk fra dit gamle hjem.

 

Skal du til gengæld flytte på tværs af landet med mange møbler, kan det være en udfordring at nøjes med en flyttetrailer, og du skal derfor måske overveje at have fat i en større varevogn.

Se mere

Flytte møbler – skilles ad eller ej?

Et af de helt store spørgsmål, når du skal flytte, er, om du skal skille møblerne ad eller lade være. Det er selvfølgelig ikke alle møbler, der kan skilles ad, men for eksempel skabe, borde og reoler er ofte mulige at skille ad, hvis de er af nyere dato.

Men om du skal gøre det, er i sidste ende op til dig selv. Der er både fordele og ulemper ved at skille møblerne ad, når du fragter dem fra A til B. Først og fremmest er det en tidskrævende proces først at skille møblerne ad for derefter at samle dem igen i det nye hjem. Du kan desuden risikere, at du ikke får samlet møblet rigtig igen, så husk altid at gemme vejledningen, så du er sikker på, at dit møbel også er stabilt, anden gang du samler det.

Vælger du at skille møblet ad inden transport, er der dog også en række fordele, som måske opvejer for den tid, du bruger på det. For det første er det ofte nemmere at transportere møblet, når det er skilt ad. Hvis du nogensinde har skullet bære et skab ned fra en lejlighedsopgang, ved du nok, at det kan kræve sin planlægning og tålmodighed. Det kan derfor ofte være nemmere, hvis det er muligt at skille skabet ad.

Flyt ikke tunge ting alene

Der er lette møbler, og der er tunge møbler, og når du skal flytte møbler, er det måske let nok at få spisebordsstolene ud af hjemmet og ind i flyttevognen helt selv, men når det kommer til skabe, sofa og andre tunge objekter, er det en rigtig god idé at sørge for, at I er flere om opgaven.

Ikke alene er det tungt at forsøge at løfte den slags alene, men man risikerer også at få skader på både sig selv og sit møbel, hvis man taber det undervejs. Du kan derfor med fordel tænke over, hvor mange hænder det kræver at flytte dine møbler, og om du har nogle bekendte, der kan hjælpe.

Alternativt kan du også hyre et flyttefirma. På den måde undgår du helt selv at skulle flytte møblerne fra dit gamle hjem til dit nye.

 

Vi kan hjælpe dig med din administrative flytning

Ved flytning skal du flytte møbler, ligesom der også er en masse information og aftaler, som skal ændres, når du flytter fra et sted til et andet. Og lige præcis den del vil vi gerne hjælpe dig med hos gomule®. Her kan du nemlig få hjælp til at danne dig et overblik over den administrative flytning. Hos gomule® har vi lavet flyttelisten, som kan være din gode ven på din flytterejse. Her kan du holde styr på de mange opgaver, der følger med i flytningen, så du er sikker på, at du ikke misser noget undervejs.

Klik ind her og start din flytterejse med gomule®.

Få mere viden hos gomule®

Du er nu kommet i mål med vores blogindlæg om, hvordan du kan flytte møbler. Husk, at du hos gomule® kan få masser af tips og tricks til, hvordan du bedst kommer i mål med din flytning. Her kan du blandt andet finde en huskeliste til din flytning og meget andet spændende indhold.

Klik ind forbi vores blogunivers i dag og bliv inspireret til din næste flytning. God læselyst.

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd