Brug koden "rabat10" for 10% på hele din ordre på vores webshop!

TIPS OG RÅD

Flytning til Aarhus? Værd at vide

Overvejer du at flytte til Aarhus? Så er du landet det helt rigtige sted. I dette blogindlæg vil vi nemlig give dig et overblik over alt det, som du skal vide om Smilets By, inden du flytter dertil.

 

Vi giver dig en guide til bydele, kulturelle højdepunkter og boligtyper i Danmarks næststørste by.

Flytning til Aarhus – hvor kan du bo?

Er du i gang med en flytning til Aarhus, men ved ikke helt, hvor du skal bo i byen, kan du her læse mere om et par af byens områder.

Aarhus har meget at byde på, når det kommer til boligformer, og hvis du overvejer at flytte til Aarhus, har du mange muligheder, og der er rigtig god mulighed for at finde noget, der passer til din livsstil og dit behov.

  • I bydelene Frederiksbjerg, Midtbyen og Trøjborg finder du ældre, charmerende ejendomme, som har lejligheder i mange størrelser. Så om du skal have det nye hjem til familien eller studieboligen sammen med en roommate, er der helt sikkert noget for dig.
  • Der er også stor forskel på de tre bydele, hvor Frederiksbjerg er kendt for sine boulevarder og mere mondæne stil. På Trøjborg, en hip landsby i byen, vælger især mange af byens unge studerende at bosætte sig.
  • Skal det i stedet være nye lejlighedskomplekser, er Aarhus Ø et område, du vil sætte pris på. Her er den ene arkitektoniske perle efter den anden skudt op de senere år, og med havet som din nabo bliver omgivelserne ikke meget flottere.
  • Også ved området omkring Godsbanen sker der i øjeblikket meget, når det kommer til nybyggeri, og her har du mulighed for at kombinere en topmoderne lejlighed og det pulserende byliv med bydelens centrale placering i Aarhus.
Se mere
Lejekontrakt

Er din husleje for høj?

 
Indsend din lejekontrakt til os, så kigger vi den igennem for dig, helt gratis!
Bare rolig! Vi sletter din lejekontrakt igen efter 14 dage.

Forstadsliv tæt på by

Er du til det mere stille liv i forstaden, men vil gerne være tæt på byen, er områder som Åbyhøj, Viby og Risskov steder, der byder på fine boligområder uden at være virkelig langt væk fra byen.

Her er der mere plads og luft, samtidig med at der er gode forbindelser med bus og letbane ind til centrum, når der skal være mere gang i den.

Kulturelle oplevelser, når du flytter til Aarhus

Aarhus er rig på kultur, og der er noget for enhver. Er du til teater og skuespil, er der både mulighed for at opleve de klassiske forestillinger og de mere eksperimenterende. Er du til en tur på museum, finder du både moderne kunstudstillinger, og du kan opleve historiens vingesus hos et af byens mange museer, for eksempel Moesgaard eller Den Gamle By.

Så går din flytning til Aarhus, skal du ikke være bange for at gå ned på kulturelle tilbud.

Se mere

Flytning til Aarhus – hvilke transportmuligheder har byen?

Står du over for en flytning til Aarhus, er du måske nysgerrig på, hvordan offentlig transport i Aarhus fungerer. Som Danmarks næststørste by er der rigeligt med muligheder for at finde noget at give sig til i Smilets By. Og når du skal rundt mellem bydele, museer, caféer og andet, er de mange transportmuligheder en god ven at have.

I Aarhus er den offentlige transport, især busser, men også letbanen, der for få år siden begyndte at køre på skinnerne i Aarhus, god at kende.

Busserne kører på kryds og tværs gennem byen, og via tjenester som Google Maps eller Rejseplanen kan du nemt få et overblik over, hvilke busser du skal med for at komme til din destination. Letbanen går gennem Aarhus langs havnen og ud ad Randersvej mod Aarhus Universitetshospital, mens der også er mulighed for at tage Letbanen helt til Grenaa eller Odder. Skal du med tog til og fra Aarhus, går der togruter fra Aarhus Hovedbanegård og Viby Station.

Studere i Aarhus?

Overvejer du at studere i Aarhus, kan det være rart at vide, hvilke muligheder du har. Aarhus er en af Danmarks største studiebyer, og de mange studerende gør det oplagt at have nogle gode studieår i en by som Aarhus.

Universitetet er byens helt store studiested, hvor du finder et bredt udvalg af universitetsuddannelser, men der findes også mange andre muligheder for at studere i Aarhus, hvis din drømmeuddannelse ikke findes på universitetet. Forskellige uddannelsesinstitutioner tilbyder nemlig en række professionsbacheloruddannelser, så det er bare at gå på jagt efter netop den uddannelse, der passer til dig, hvis du overvejer at flytte til Aarhus.

Få hjælp til flytning til Aarhus hos gomule®

Vi ved, at der er meget at holde styr på, når du skal flytte. Derfor har vi hos gomule® samlet mange af de administrative opgaver, der hører med, når du skal flytte til dit nye hjem.

Vi kan hjælpe dig med at få et overblik over din flytning til Aarhus og meget mere, når du bruger gomules® flytteliste. Lyder det som noget for dig? Så klik ind og kom i gang allerede i dag.

Få mere viden hos gomule®

Hos gomule® går vi op i flytning og flytterelaterede emner. Derfor kan du altid få god viden om flytning i vores vidensunivers.

Uanset om du gerne vil vide mere om, hvordan du flytter din adresse, eller hvad du skal være opmærksom på, hvis du skal bo med en roommate, kan du kigge ind forbi vores blogunivers og blive klogere på det hele.

Tips og råd

Midlertidig adresse?

Tips og råd

Flytning til udlandet: Gode råd, når du flytter fra Danmark

Tips og råd

Alt, du skal vide ved flytning af virksomhed

Tips og råd

Meld din flytning her – alt, du skal vide!

Tips og råd

Hvordan melder man flytning til folkeregisteret?

Tips og råd

Sådan søger du boligstøtte