Brug koden "rabat10" for 10% på hele din ordre på vores webshop!

TIPS OG RÅD

Flytning til Kolding? Din miniguide til byen

Står du over for en flytning til Kolding, eller overvejer du at flytte til Kolding, er her din miniguide til, hvad du skal vide om byen i Trekantsområdet. Vi præsenterer dig blandt andet for bydele, kulturoplevelser og praktisk viden som transport.

 

Læs med og bliv klogere på, hvordan livet som koldingenser bliver, når din flytning til Kolding er veloverstået.

Flytning til Kolding – hvor skal jeg bo?

Flytter du til Kolding fra en anden landsdel, kan det være svært helt præcis at vide, hvor i den jyske by man skal bo. Men frygt ej, vi kommer her med en række eksempler på steder, som du kan vælge at slå dig ned i, alt efter hvordan du gerne vil bo.

Lejekontrakt

Er din husleje for høj?

 
Indsend din lejekontrakt til os, så kigger vi den igennem for dig, helt gratis!
Bare rolig! Vi sletter din lejekontrakt igen efter 14 dage.

Kolding centrum

Vil du gerne bo helt centralt i byen, er Kolding centrum det bedste bud. Her er du tæt på gågaden, der er rig på caféer og shoppingmuligheder. I Kolding centrum er du aldrig langt væk fra de mange tilbud, som byen har at byde på.

Her kan du blandt andet finde kulturoplevelser, transportmuligheder til andre byer og meget andet, som kan være rart at have i nærheden, hvis man gerne vil bo, hvor der er liv, så snart man forlader sit hjem.

Hus med havudsigt eller stille villavej

Overvejer du en flytning til Kolding, fordi du gerne vil bo i eget hus på en mere stille vej? Så er byen heldigvis også rig på netop dette. Kolding centrum består nemlig blandt andet af boligkvarterer, hvor der i høj grad er fokus på det mere stille liv på villavejene. Både nord og syd for centrum finder du forskellige boligkvarterer, der stadig er forholdsvis tæt på byen og de muligheder, det giver.

Drømmer du om en bolig i Kolding med havudsigt, er netop dette også en god mulighed i denne by. Kolding ligger nemlig ud til Kolding Fjord, og flere af byens boligkvarterer ligger langs fjordens bred, så du aldrig er langt fra vandet og alle de oplevelser, der følger med sådan en beliggenhed.

Flytning til Kolding – det kan du opleve i byen

Kolding er som de fleste andre mellemstore handelsbyer i Danmark rig på kulturoplevelser. Om du er til teater eller biografture, sport eller museumsbesøg, vil der i Kolding være noget for dig.

Koldinghus dominerer bybilledet, næsten lige meget hvilken vej du vælger at ankomme til byen fra. Det gamle slot, som ligger på toppen af en bakke, er nemlig svært at undgå at få øje på, og byens vartegn er da helt sikkert også et besøg værd, hvis du vælger at flytte til Kolding.

Her er der både mulighed for at opleve det gamle slot og de udstillinger, som slottet rummer. Derudover kan du fra toppen af slottets tårn få en flot udsigt ud over din nye hjemby.

Er du til sportsoplevelser, er der i Kolding både fodboldhold, men især også byens håndboldhold, der er et af de mest succesfulde i dansk håndboldhistorie.

Transportmuligheder

Står du over for en flytning til Kolding, er du måske interesseret i, hvordan transportmulighederne er i byen og resten af Trekantsområdet.

Har du egen bil, kan du hurtigt og nemt komme på motorvejen ved Kolding, der ligger lige i nærheden af E45, som både går mod Tyskland i syd og resten af Østjylland i nord. Ved Kolding Banegård går der desuden tog mod en række danske byer, og den offentlige transport i selve byen foregår primært via busser, der forbinder store dele af byen.

Skal du med fly, er der heller ikke langt til Billund Lufthavn, der faktisk ligger under en time i bil fra Kolding.

Flytning til Kolding? gomule® kan hjælpe med overblikket

Er du ved at flytte til Kolding eller en hvilken som helst anden by, kan gomule® hjælpe dig.

Vi har nemlig samlet en lang række af de administrative opgaver, der følger med, når du skal flytte. Vi kalder det flyttelisten, og den kan hjælpe dig med altid at have overblikket over, hvor langt du er i din flytterejse.

Lyder det som noget for dig? Så klik ind og opret din egen flytteliste allerede i dag, og bevar overblikket før, under og efter din flytning.

Få mere viden hos gomule®

Hos gomule® går vi op i flytning. Og vi ved, at flytning for mange er en proces, som man ikke skal igennem så ofte. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at gøre din flytning mere overskuelig. Vi har samlet en lang række flyttetips på vores hjemmeside, som du kan dykke ned i og være bedst muligt forberedt.

Her kan du blive klogere på alt fra flyttekasser, til hvad du skal vide, når du flytter sammen med roommates. Du er velkommen til at gå på jagt i vores blogindlæg, så du kan blive klædt godt på til din flytning til Kolding eller hvilket som helst andet sted.

Tips og råd

Midlertidig adresse?

Tips og råd

Flytning til udlandet: Gode råd, når du flytter fra Danmark

Tips og råd

Alt, du skal vide ved flytning af virksomhed

Tips og råd

Meld din flytning her – alt, du skal vide!

Tips og råd

Hvordan melder man flytning til folkeregisteret?

Tips og råd

Sådan søger du boligstøtte