TIPS OG RÅD

Hvornår kan du flytte en andens adresse?

Har du behov for at flytte en andens adresse? Og er du i tvivl om, hvornår det rent faktisk kan lade sig gøre? Så kan du blive klogere her.

I dette indlæg giver vi dig nogle af svarene på, om du kan flytte en andens adresse, for hvem du kan gøre det, og hvad du skal være opmærksom på.

Flytte dit barns adresse

Der kan være flere situationer, hvor det bliver relevant at foretage og melde selve flytningen på vegne af en anden person. Det kan være en forælder, et barn eller en helt tredje person.

Til at starte med kan vi give et par eksempler på, hvornår det kan blive relevant at flytte en andens adresse. Det kan det i disse tilfælde:

Du bliver skilt, og dine børn får ny adresse.
Du har værgemål over en umyndiggjort voksen over 18 år.
Du skal afmelde en person fra din egen adresse (dette er mere end indirekte adresseflytning).

Nu skal vi se på, hvad du skal være særligt opmærksom på i de forskellige situationer, hvor du kan have brug for at flytte en andens adresse til en ny bolig, fx i forbindelse med hussalg eller en planlagt flytning til et plejehjem.

”Kan jeg flytte mit barns adresse?”. Det er et hyppigt stillet spørgsmål – især i forbindelse med skilsmisser. I en sådan situation kan du faktisk godt flytte en andens adresse. Det kan du, fordi barnet er umyndigt, og du/I automatisk har værgemål og handleret på barnets vegne – forudsat at der er tale om et barn, der endnu ikke er fyldt 18 år.

I disse tilfælde er der dog stadig en række ting, som I skal være opmærksomme på, når I bliver skilt og går fra hinanden og derfor skal tage beslutninger om barnets eller børnenes nye bopæl.

Det kan sagtens være helt simpelt. Hvis I har fælles forældremyndighed og er enige om, hvor jeres barn eller børn skal have bopæl, kan I foretage ændringerne selv. Her har I forskellige muligheder.

I kan både vælge, at det blot er den ene af jer, der skal være bopælsforælder (og at barnet primært skal bo hos denne forælder), eller I kan også vælge, at barnet skal have delt bopæl, hvilket gør jer begge til bopælsforældre. Det har sine åbenlyse fordele for jer begge. Det er nemlig bopælsforælderen, der må bestemme, hvor i landet barnet skal bo.
Hvis I har fælles forældremyndighed, men I ikke kan blive enige, kan du ikke blot flytte barnets adresse – eller rettere har du ikke ret til blot at flytte barnets adresse. Nej, I må i stedet involvere Familieretshuset, som kan hjælpe jer med forældresamarbejdet og med at lave aftaler, som er til gavn for jeres barn.

Men hvad så, hvis du ønsker at flytte til udlandet? Må du det?

Dette er et kompliceret fagområde, så det er vigtigt at opsøge de gældende relevante informationer, hvis du står i denne situation. Læs evt. mere relevant og uddybet information på den offentlige adgang på borger.dk.

Se mere

LÆS OGSÅ: Gode råd om lejekontrakter

Flytte en andens adresse ved værgemål

Næste situation, hvor det kan være muligt og relevant at flytte en andens adresse, er ved værgemål. Har du værgemålet over en person – udover det værgemål som forældre automatisk har over umyndige børn under 18 år – så har du mulighed for at assistere i forskellige henseender.

Værgemålet kan fx være over en aldrende og dement forælder eller en psykisk syg søskende, som ikke er i stand til at varetage egne interesser og beslutninger. Der findes forskellige typer værgemål, hvor du har forskellige grader af handlemuligheder.

Men i forbindelse med flytning kan du fx assistere med håndtering af økonomiske forhold i lejekontrakt og ved hussalg. Du kan også hjælpe med at flytte den andens adresse, hvis personen ikke selv er i stand til det. Det kræver selvfølgelig, at du har etableret et gyldigt værgemål.

Opret flytteliste

Afmeld person fra din adresse

Denne type adresseflytning er lidt anderledes, idet du skal flytte en andens adresse – men ikke melde den nye adresse ind.

Du har blot behov for at få afmeldt en person fra din egen adresse eller en ejendom, du ejer.

Denne løsning kan blive relevant, hvis en anden person har adresse i samme bolig som dig, men ikke bor der (længere), og du ikke har mulighed for eller er lykkedes med at få ham eller hende til at skifte adresse selv.

Det kunne fx være en ekskæreste, som nægter at flytte adresse. I så fald har du mulighed for at afmelde denne person fra din adresse.

Udgangspunktet skal naturligvis altid være, at du starter med at bede personen om selv at gøre det. Det er nemlig meget hurtigere. Denne type flytning sker som regel med det samme faktisk.

Hvis det ikke lykkes, skal du i gang med en længere proces for at få afmeldt/fjernet personen fra din adresse.

Du afmelder eller fjerner en anden person fra din adresse ved at tage fat i Folkeregisteret, hvor ansvaret ligger. Du skal til formålet bruge både en lejekontrakt (eller et andelsbevis eller et skøde), navn og fødselsdato på de tilbageboende og personoplysninger på den person, der skal fjernes fra din adresse. Det tager omkring 6-8 uger at gennemføre afmeldingen.

Som du har fået et kort indblik i her, så er der altså situationer, hvor du har ret til at flytte en andens adresse. Hvert fagområde er komplekst og har retslige love tilknyttet. Det er altså vigtigt, at du altid sætter dig ind i reglerne, der er gældende for din konkrete situation, før du handler og risikerer at flytte en andens adresse mod vedkommendes vilje eller bryder andre regler.

Du har naturligvis altid lov til at melde din egen flytning, hvis dine fremtidsdrømme tager dig til et nyt sted. Det kan du læse mere om i indlægget her. Her guider vi dig til at få styr på alle relevante forhold, som er direkte knyttet til din flytning. Vi har også indlæg om at flytte i hus første gang og mange andre relevante emner med fokus på at flytte.

Gå til webshop