Spar 20% på dine flyttekasser med koden "flyt20" - Gælder hele August

TIPS OG RÅD

Leder du efter andelsbolig i København? Værd at vide

Er du på vej ind på det københavnske boligmarked, har du måske allerede fået en idé om prisniveauet på boliger i landets hovedstad. Og måske er du derfor også begyndt at kigge på andelsbolig i København.

 

Disse boliger kan nemlig være mere overkommelige at betale sig til end mange andre boligformer i hovedstaden. Men af samme grund er der også rift om netop denne boligtype i København. Men frygt ej; her på siden vil vi nemlig hjælpe dig på vej mod din nye andelsbolig i København.

 

Du får i dette blogindlæg både viden om andelsboliger samt gode råd til, hvordan du kan øge dine chancer for at få fingrene i en af de eftertragtede boliger.

Hvad er en andelsbolig?

Men lad os lige starte fra toppen. Inden vi dykker ned i andelsboliger i København, kan det måske give mening først at finde ud af, hvad en andelsbolig egentlig er.

  • Til forskel fra en normal ejerbolig køber du med en andelsbolig ikke en bolig, men bliver i stedet andelshaver i en andelsboligforening, og det giver dig ret til at bo i en af foreningens boliger.
  • Det betyder også, at I som forening træffer mange beslutninger sammen, og der vil også være fælles økonomiske beslutninger samt typisk en fælles gæld, som man skal være opmærksom på, inden man køber sig ind i en andelsboligforening.
Se mere

Hvorfor er andelsboliger populære i København?

Andelsboliger er i København et populært valg for mange, der søger nyt hjem. Det kan der være flere grunde til.

  • Boligmarkedet i København er generelt dyrere end mange andre steder i landet, og ofte er en andelsbolig billigere at få fat i end en tilsvarende ejerlejlighed. Der kan derfor være mange, som ser det som en mulighed for at få mere bolig for pengene.
  • Derudover er der i andelsforeninger også nogle gange et fællesskab, som kan virke tiltalende for personer, der leder efter ny bolig.
  • Men med den popularitet kan det også betyde, at det kan være svært for dig som køber at finde den helt rigtige andelsbolig i København, før den allerede er solgt. Derfor kommer vi her med et par råd til dig, som gerne vil købe en andelsbolig i hovedstaden.

Hvordan finder jeg andelsbolig?

Som sagt er det altså populært at købe andelsbolig i København, og det kan derfor også være svært at finde den rigtige bolig. Udbuddet er nemlig ikke det største i disse år, og boligerne bliver ofte hurtigt solgt.

Normalt ville det nemmeste være at kigge hos ejendomsmæglere, når du leder efter andelsbolig, så det er et godt sted at starte. Det er dog værd at være opmærksom på, at flere i disse år sælger deres andelsbolig selv på for eksempel Facebook eller lignende sider.

Det giver derfor også rigtig god mening at holde øje med sociale medier og i særdeleshed grupper på sociale medier, der er oprettet med køb og salg af boliger som primært formål.

Vær opmærksom på andelsboliger

At flytte er en stor beslutning, lige meget om det er i lejelejlighed, ejerbolig eller andelsbolig. Det er derfor heller ikke en beslutning, som man bør træffe forhastet. Det er vigtigt altid at tænke sig grundigt om, inden man takker ja til en ny bolig.

  • Når det er sagt, er der især, når det kommer til andelsbolig i København, grund til at være ekstra opmærksom og tænke hurtigt, når tilbuddet melder sig. Det kan nemlig gå hurtigt, når boligerne kommer på markedet.
  • Det kan derfor være en rigtig god idé at have gjort sig klare tanker om behov i forhold til boligen, prisen og ikke mindst foreningen, inden man begynder at kigge efter andelsbolig. På den måde er der færre ting, som man skal undersøge og overveje, når først man har en bolig i kikkerten.
  • Det er derfor også en god idé at sætte sig ind i andelsforeningskonceptet, så man ved, hvad man går ind til. Har du bestemte foreninger, som du overvejer at købe dig ind i, kan det også være en rigtig god idé at undersøge dem, så du ved, hvilke økonomiske forhold du køber dig ind i.
Se mere

Brug ventelister til andelsbolig i København

Hos nogle andelsforeninger er der ventelister, både internt og eksternt, til boligerne.

Det kan derfor give god mening at skrive dig op på ventelister hos forskellige foreninger, der har dette. Tænk gerne over, om foreningen har boliger, som du finder interessante, samt om det er en forening, der giver mening for dig både socialt og økonomisk.

Få hjælp til flytningen med gomule

Vi håber, at du finder netop den andelsbolig i København, som du drømmer om. Husk, at du hos gomule kan få hjælp til at holde overblikket over din flytning. Vi har nemlig lavet flyttelisten. En interaktiv huskeliste, som hjælper dig med at holde overblik over dine administrative opgaver før, under og efter din flytning.

Klik ind, og opret din personlige flytteliste allerede i dag, så du er klar til at starte rejsen mod dit nye hjem.

Få mere viden om flytning hos gomule

Hos gomule vil vi så gerne hjælpe med at gøre flytning til en god oplevelse for dig. Derfor har vi samlet en række gode råd til dig, der skal flytte.

Kig ind forbi vores flyttetips, og læs meget mere om flytning og flytterelaterede emner.

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Vores guide til køb af flytte-hjemmefra-ting