Har du flyttet adresse, eller er du i gang med flytteprocessen? Så er der mange ting, du skal have styr på, inden du rigtigt kan flytte ind. En af disse ting er din PostNord-flytning.
I gamle dage skulle man selv flytte sin postadresse, men det er i dag blevet en hurtigere og meget mere simpel proces. Det er derfor en bekymring, du lynhurtigt kan få ud af verden. I denne guide kan du få et hurtigt overblik over processen bag en PostNord-flytning. Så er du klar til at modtage din post på din nye adresse.
Det er vigtigt, at man husker at skifte adresse, når man flytter fra én bopæl til en anden. Det skal man huske at gøre, inden for fem dage efter man er flyttet, og det er der forskellige årsager til.
En af dem er, at postvæsenet skal vide, hvor du skal modtage din post. Du får blandt andet et nyt sundhedskort, når du skifter adresse, og det er ret vigtigt, at det havner hos den rigtige ejer. Derfor er det en god huskeregel at få skiftet adresse, senest når du flytter ud af din nuværende bopæl. Så træder din postadresseflytning nemlig også i kraft i tide.
Ud over at få styr på sin PostNord-flytning i god tid er der også mange andre ting, man skal have på plads, når man flytter til et andet hus eller lejlighed.
Du kan finde mere information på vores huskeliste til flytning, så du med garanti har styr på alle de vigtige ting, inden du flytter. På den måde kan du hurtigt danne dig et overblik over alle step i flytningen, heriblandt din PostNord-flytning.
Står du i en anden situation, hvor der er tale om en erhvervsflytning eller en midlertidig adresse? Så har du sikkert været lidt i tvivl om, hvad man gør hos PostNord med midlertidig flytning eller reglerne hos PostNord for flytning for erhverv. Og der er faktisk nogle andre regler, der gør sig gældende i disse situationer, som du ganske rigtigt bør være opmærksom på.
Når det kommer til din post, er det faktisk ikke længere muligt at flytte post midlertidigt. Du skal i stedet sørge for, at posten er adresseret til din midlertidige adresse, så posten bliver afleveret der, ligesom hvis det var din normale adresse. Så du kan altså stadig godt modtage post på en anden adresse, men du kan bare ikke søge om midlertidig adresseændring hos PostNord længere.
Når det gælder en virksomhedsflytning hos PostNord, skal du heller ikke besøge borger.dk. Her skal du i stedet forbi virk.dk og ændre virksomhedens adresseoplysninger.
Derefter sker det dog igen helt automatisk, at PostNord får besked om din virksomheds nye adresse, og du skal derfor ikke gøre mere. Virk.dk er nemlig hjemmesiden, hvor virksomheder har en masse selvbetjeningsmuligheder inden for det offentlige, heriblandt adresseændring, der også resulterer i en postadresseændring.
Gode råd til dig, der er førstegangsflytterHvis du skal foretage en PostNord-flytning i forbindelse med en særlig flytning, skal du som sagt være opmærksom på de specifikke regler, der gælder her. Det kan fx være flytning fra et dødsbo, genhusning, flytning til udlandet eller særlige længerevarende ophold.
Ved særlige længerevarende ophold på eksempelvis sygehus, fængsel eller ved aftjening af værnepligt skal du vedhæfte en kopi af et billed-ID såsom pas eller kørekort. Du kan få hjælp til at opfylde de særlige krav, der gælder ved en særlig PostNord-flytning, via PostNords hjemmeside.
Få styr på flytningen herHer har du fået en række vigtige informationer om postadresseflytning, men der er mange andre ting, du skal være opmærksom på, når du skal flytte adresse.
Har du eksempelvis helt styr på, hvordan du til- og framelder dig el, vand og varme? Eller hvordan du bedst muligt opbevarer dine ting til fornuftige priser? Det kan være en stor fordel at vide og kan være med til at gøre hele flytningen væsentligt lettere.
Derfor har vi samlet masser af information om flytning, og hvad du skal huske, når du ikke skal bo det samme sted længere.
Find flere flyttetips