TIPS OG RÅD

Opbevaringsrum: Derfor skal du have et, og sådan vælger du det rigtige

Skal du snart til at flytte, og har du mange ting, som nok ikke kan være i din nye lejlighed? Måske flytter du fra land til by? Så kan du med fordel leje et opbevaringsrum og have plads til dine ting.

 

Opbevaringsrum er, som ordet siger, et sted, hvor man kan opbevare sine ting, hvis der ikke er plads til dem i ens bolig. Disse rum er blevet mere og mere populære de sidste 20 år, fordi mange danskere bl.a. er flyttet fra land til by, hvor der er mindre plads.

Depotrum sørger for praktisk og sikker opbevaring ved flytning

Der er mange fordele ved at have et opbevaringsrum. Det gør flytteopbevaring nemt. Og rummene koster noget forskelligt alt efter størrelse og beliggenhed. Her bliver du bl.a. klogere på fordelene, og hvordan du vælger det rette og billigste rum. Så læs videre.

Når man flytter, har man ofte mange ting, store som små, som man ikke vil smide ud. Men især hvis man flytter fra hus til en lejlighed i byen, er der ikke plads til at have alle tingene stående i selve lejligheden.

Det er her, opbevaringsrum kommer til undsætning. Rummene fungerer nemlig som en slags ekstra kælder. Her kan du opbevare farfars gamle bornholmerur, det store skrivebord eller reolen, som du elsker og finder brugbar, men der bare ikke er plads til i den nye lejlighed. Og tingene vil være i sikkerhed, så de ikke kommer til at fejle noget, når du får brug for og får plads til dem igen.

Opbevaringsrum er nemlig sikre, tørre, rene, og så har du adgang til dit rum hele dagen. Virksomheder, som tilbyder udlejning af rummene, sørger typisk for, at området er videoovervåget døgnet rundt. Og der kræves en personlig pinkode for at komme ind i området.

Uvedkommende kan derfor ikke komme ind og pille ved dine ting. Derudover har opbevaringsrum en fast temperatur samt lav luftfugtighed. Det vil sige, at dine ejendele ikke bliver beskadiget eller kommer til at lugte på grund af støv og fugt.

Se mere

Flytning og opbevaring bliver nemt

Flytning er stressende både for kroppen og hovedet. Man skal nemlig huske meget og bære rundt på mange kasser. Heldigvis er der flyttebiler og flyttetrailere til at gøre flytningen nemmere.

Men opbevaringsrum gør det også nemmere og mere praktisk. Og det er ikke kun, fordi de giver dig plads til alle dine ejendele, men også fordi nogle lagerhoteller lader dig tage bilen med ind til depotrummet, så du nemt kan læsse dine ting af og på.

Derudover har du adgang til rummet med din personlige pinkode alle ugens dage. Typisk fra tidlig morgen til sen aften.

Hvor stort et depotrum skal jeg bruge?

Der findes opbevaringsrum i mange forskellige størrelser til mange forskellige behov. Fx findes der rum på 1 m3 til 19+ m3.

  • Vil du kun opbevare flyttekasser, som kan stables oven på hinanden, kan et rum på 1-5 m3 være nok.
  • Hvis du ud over kasser også har poser og småmøbler som fx kommoder og stole, kan du med fordel vælge et rum på 6-10 m3.
  • Har du flere og større møbler, som du gerne vil opbevare, vil et rum på 10-15 m3 nok være et godt valg. Man kan fx pakke ting fra en etværelseslejlighed ned i et rum på denne størrelse.
  • Opbevaringsrum på 15-19 m3 kan huse alt fra flyttekasser til hvidevarer, møbler og cykler. Her er der altså plads til mange ting, og det er et godt valg, hvis din bolig er på 75 m2. Rum på 19 m3 og over passer perfekt til store familieboliger på mindst 80 m2.

Hvad koster et opbevaringsrum?

Det er forskelligt, hvad det koster at leje et opbevaringsrum. Prisen afhænger bl.a. af rummets størrelse og beliggenhed. Jo større rum, jo dyrere er det. Og jo mere centralt rummet er placeret i en by, jo dyrere er det.

Mange overvurderer, hvor stort et rum de skal bruge og ender derfor med at betale for plads, de ikke bruger. Derfor kan du med fordel kigge på rummets loftshøjde og ikke kun på m3, når du skal vælge opbevaringsrum. Har du fx mange flyttekasser, kan du stable mange oven på hinanden og på den måde have plads til dem alle, selvom rummet måske er lille.

En anden måde, hvorpå du kan gøre leje af opbevaringsrum billigere, er at kigge på beliggenheden. Ligger lagerhotellet i centrum af en storby kan du forvente at skulle betale en højere pris. Derfor kan du med fordel leje et rum i et lagerhotel, som ligger længere væk, hvis du ved, at du ikke kommer til at besøge rummet tit.

Vil du gerne have en idé om, hvad du cirka skal betale for et opbevaringsrum, har mange lagerhoteller en prisberegner på deres hjemmeside, som du meget nemt kan bruge.

Nem flytning med god opbevaring

Kort sagt kan du med fordel leje et opbevaringsrum, hvis du har flyttekasser med ting og møbler, som du gerne vil gemme, men som ikke kan være i din nye lejlighed.

Her vil tingene stå beskyttet mod fugt og støv. Ud over ekstra opbevaringsplads sørger et depotrum også for en nemmere flytning, fordi du ofte kan køre ind med bil og aflæsse dine ting, så du undgår at bære rundt på tunge ting i lang tid og belaste ryggen for meget.

Når det kommer til prisen på opbevaringsrum, varierer den fra lagerhotel til lagerhotel, og den kommer også an på rummets størrelse. Men du bør huske på, at du ikke nødvendigvis har brug for et meget stort rum, du skal bare udnytte pladsen godt.

Det er typisk nemt at leje et opbevaringsrum. Mange lagerhoteller giver dig fx adgang til dit rum med det samme, og nogle lagerhoteller kræver ikke depositum. Hvis du har brug for hurtigt at finde et opbevaringssted til dine ting, vil det altså være værd at kigge efter disse lagerhoteller.

Har du brug for mere viden omkring flytning, kan du med fordel tage et kig på vores blogunivers, hvor du bl.a. får tips til, hvordan du gør flytningen så nem, hurtig og praktisk som mulig.

Find flere flyttetips
Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd