TIPS OG RÅD

Rawplugs, skruer og ophæng af billeder

Er du lige flyttet? Så er du måske ved at indrette dit nye hjem. Der er nok at tage stilling til. Hvordan skal dine møbler stå? Hvem skal have hvilket værelse? Og ikke mindst hvor skal billeder og hylder hænge?

 

Mens de fleste møbler let kan flyttes rundt, så er alt, du skal hænge op eller sætte fast på vægge, ofte lidt mere permanent. Det indebærer nemlig typisk at bore huller i væggene og skrue tingene fast. Så selvom du naturligvis altid kan flytte rundt og lappe huller, så er det typisk mere omfattende end at flytte en sofa fra den ene plads til en ny.

 

Derfor er det rart at vide lidt mere om, hvordan du sørger for, at tingene sidder rigtigt på væggen i første omgang, så du ikke skal lave om på det igen. I dette blogindlæg får du derfor et overblik over, hvad du skal vide, inden du hænger ting op på væggene.

Hvornår skal man bruge rawlplugs?

Noget af det første, du med fordel kan tænke over, når du første gang skal skrue i væggen, er brug af rawlplugs. Rawlplugs fås i stort set alle byggemarkeder og kommer i forskellige størrelser, afhængigt af hvor store skruer, du skal bruge.

Rawlplugs putter du ind i hullet i væggen, som du har boret. Det er derfor vigtigt, at du vælger det rette størrelse bor.

Hvorfor bruge rawlplugs?

Når du skruer en skrue i et stykke træ, så sætter den typisk sig fast i træet, men det er ikke lige så nemt med for eksempel en murstensvæg, derfor skal du bore for, og så har skruen ikke noget at sætte sig fast i. Her kommer rawlpluggen ind i billedet.

Den fungerer nemlig som bindeled mellem skrue og væg og giver gevindet på skruen noget at sætte sig fast i. Samtidig udvider rawlpluggen sig, når du skruer skruen i, og dermed sidder skruen og rawlpluggen bedre fast i væggen.

Hvordan sætter man rawlplugs i?

Helt overordnet er det faktisk let nok at bruge en rawlplug i en væg. Du borer blot et hul i den rigtige størrelse i væggen, sætter rawlpluggen ind og skruer skruen i, og så er det faktisk gjort. Der er dog nogle gange lidt mere i det, end det.

Og hold fast, for nu bliver det lidt teknisk. Der findes nemlig forskellige slags rawlplugs, som fungerer i forskellige materialer. Så har du en murstensvæg, skal du bruge én slags rawlplugs, og har du for eksempel en gipsvæg, skal du bruge en anden slags.

Hvorfor skal man det? Det er vigtigt, at skruerne hænger ordentligt fast i væggen, og derfor er der udviklet forskellige slags rawlplugs til forskellige slags vægge. Derfor er det vigtigt, at du finder den rawlplug og skrue, som passer til din opgave.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så spørg nede i dit lokale byggemarked. Her kan de helt sikkert hjælpe dig med at finde det rigtige udstyr til din opgave.

Se mere

Ophæng af billeder, hvordan gør man?

Om det er plakater, malerier eller fotografier, så pynter det ofte på den hvide væg med lidt kunst og personlighed. Men er det første gang, du skal hænge noget op, så er det måske lidt angstprovokerende at skulle lave huller i den fine væg. Derfor kommer vi her med et par gode råd til, hvordan du kan hænge dine billeder op.

  • Når du skal hænge et billede op, bruger du typisk et søm eller en krog til formålet. Er det et tungere billede, så vil det typisk være en rigtig god idé at se, om du kan finde et spær i væggen, som du kan slå sømmet i. Så er du mere sikker på, at det holder.
  • Du kan også overveje at bruge klæbesøm, hvis du gerne vil undgå at lave huller i væggen. Klæbesøm kan være smarte og faktisk ret nemme at bruge. Du skal dog altid være opmærksom på, hvor meget vægt sømmet kan holde.
  • Hvis du hænger for tunge billeder op med klæbesøm, risikerer du, at de falder ned og beskadiger væg og gulv. Når du skal fjerne klæbesømmet igen, skal du desuden være opmærksom på at gøre det rigtigt, så du undgår at beskadige væggen. Du finder typisk en guide både til ophæng og nedtagning af klæbesømmene enten på pakken eller på nettet.

Skal du flytte? Vi kan hjælpe

Står du over for en flytning, så kan gomule® hjælpe dig. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at klare de mange administrative flytteopgaver, og derfor har vi samlet en masse af det administrative flyttebøvl ét sted.

Opret din egen flytteliste allerede i dag og få et overblik over din flytning. Klik her og kom i gang med din egen flytteliste.

Få mere viden hos gomule®

Hos gomule® vil vi gerne hjælpe dig med at blive klogere på forskellige flytteemner. Derfor udgiver vi løbende spændende blogindlæg om flytning og flytterelaterede emner i vores vidensunivers. Så skynd dig ind, og læs med.

Her kan du blandt andet læse om, hvordan du er den gode roomie, eller finde vores store huskeliste til dig, der skal flytte. God læselyst.

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd

Tips og råd