Der er mange vigtige ting, du skal have styr på, når du flytter hjemmefra og skal bo for dig selv for første gang.
En af de vigtigste ting, som mange unge og studerende desværre negligerer eller sparer væk, er de forsikringer, der er nødvendige at have, når du flytter hjemmefra.
Da du boede hjemme, var du dækket af dine forældres nødvendige forsikringer, og derfor var sådan noget som indbo- og ulykkesforsikringer sikkert ikke noget, der kunne holde dig vågen om natten.
Du bør som absolut minimum have en indboforsikring, når du flytter hjemmefra. Det er den allervigtigste, hvis du absolut må prioritere pga. en stram økonomi. Det er nemlig din indboforsikring, der eksempelvis dækker, hvis:
Ulykkesforsikringen dækker, hvis du kommer til skade. Det kan være, hvis du vælter på cykel, snubler på en løbetur eller bliver ramt af en vildfaren raket nytårsaften. Denne forsikring sikrer dig et økonomisk plaster på såret, hvis du kommer alvorligt til skade og får men deraf.
Hvis du er skyld i, at andre kommer til skade, er det din ansvarsforsikring, som tit er en del af din indboforsikring, der skal dække – og altså ikke din ulykkesforsikring.
En rejseforsikring kan også være nødvendig at have. Det gælder fx, når du skal på studietur, ferie eller udveksling. Her dækker dit blå sygesikringsbevis naturligvis en del, når du rejser inden for Europa, så du er dækket på lige fod med andre i hvert enkelt land.
Vi er udmærket klar over, at hvis du er studerende, er dit budget presset og begrænset. Vi ved også, at det kan få rigtig mange til at nedprioritere at bruge penge hver måned på nødvendige forsikringer. Det betaler sig absolut ikke i længden – specielt ikke hvis uheldet først er ude. Du er nemlig kun dækket af dine forældres indboforsikring, så længe du bor under samme tag som dem.
Hos gomule® er vi din samlede portal til al den viden, du har behov for, når du flytter hjemmefra. Se fx også vores guide til at forstå forskellen på privat leje, andel, boligforening og eje, eller læs med, når vi vejleder dig i depositum og forudbetalt husleje.